Derfor skaber vi ”Ferier med mere mening”

FolkeFerie.dk er et anderledes rejsebureau. Vi er en fond, og derfor har vi modsat andre rejsebureauer ikke som mål at skabe overskud til aktionærer eller andre ejere med kommercielle interesser.

I stedet er det vigtigste mål for FolkeFerie.dk at skabe gode ferieoplevelser for familier og enkeltpersoner, der af økonomiske, sociale eller helbredsmæssige årsager er ude af stand til at komme på ferie ved egen hjælp.

I praksis sker det ved, at FolkeFerie.dk støtter FolkeFerieFonden, der ejer og driver Helsingør Ferieby. Denne stiller de til rådighed for en række socialt humanitære organisationer på særdeles attraktive vilkår. Dermed får organisationerne mulighed for at sende værdigt trængende danskere af sted på ferieophold, enten gratis eller til en stærkt reduceret pris. Og tro os, for mange af modtagerne udgør sådan et ophold et helt afgørende pusterum i en ofte svær hverdag.

Du er med til at skabe ferieglæder

For hver booking solgt af FolkeFerie.dk doneres 100 kr. til FolkeFerieFonden og dette fungerer dermed som en af fondens vigtigste indtægtskilder. Samlet set forventes det at give omkring 750.000 kr. i løbet af året.

Ved at rejse med FolkeFerie.dk til Malta skaber du med andre ord ferieglæder i dobbelt forstand. For dig selv – og for nogen, der trænger mindst lige så meget.

Besøg FolkeFerieFondens hjemmeside, og læs mere om betydningen af at skabe ”Ferier med mere mening”.